March for isbjørnene

Lørdag den 7. juni inviterer Skandinavisk Dyrepark til årets hyggeligste og mest meningsfulde march – Isbjørnemarchen – til fordel for Polar Bears International. En dag fyldt med dyreoplevelser, bevægelse, natur og klimastøtte i børnehøjde!

I år får vi selskab af Silja Okking – kendt fra Ramasjang som vært, forfatter, skuespiller og sangerinde. Silja elsker naturen og dyr – og glæder sig til at gå med jer gennem parken og støtte en god sag. 🌿🐾

Du kan gå i dit helt eget tempo – og jo flere runder du går, desto flere penge samler vi ind. Vi donerer nemlig 25 kr. for hver runde, du gennemfører!
Hver runde er cirka 4 km lang.

Tag venner og familie med, snør vandreskoene, og gå en smuk rute gennem parken – naturligvis forbi det imponerende isbjørneanlæg. Undervejs kan I lære mere om isbjørnene, nyde Djurslands forårsnatur, det rige fugleliv og møde mange af parkens andre spændende dyr.

💙 Sæt kryds i kalenderen – og gå med Silja og isbjørnene!

Sammen kan vi støtte vigtig forskning og beskytte isbjørnene – skridt for skridt.

Program:

🕥10:30 – Ulvefodring

🕥 11:15 – Startceremoni
Ved Silja Okking og direktør Janne Tofte. Du kan gå første runde sammen med dem! (Psst. Kommer du allerede når parken åbner, kan du tyvstarte, og nå at gå en runde inden startceremonien)

🕐 13:30 – Særlig isbjørnefodring
Silja Okking fodrer isbjørnene og chefzoolog Sashia Juhl Lindhøj fortæller om isbjørne, forskning og klimaforandringer.

🕝 15:00 – Havørnefodring
Oplev den majestætiske Stellers havørn på nært hold.

🕛 16:00 – Afslutning ved entréen
Fælles afslutning med Direktør Janne Tofte, der giver status på indsamlingen. Har du flere kilometer i benene, er du velkommen til at fortsætte rundt i parken indtil lukketid kl. 17.

 

Det får du med i startgebyret:

  • Entré til parken hele dagen (kl. 10–17)
  • En unik isbjørnemarch-mulepose (kun for deltagere)
  • Snacks og drikkevarer til turen
  • En gratis isbjørne-is doneret af Premier Is
  • Særlig isbjørnefodring: Chefzoolog Sashia Juhl Lindhøj fortæller om isbjørne, forskning og klimaforandringer.
  • Og vigtigst af alt: For hver runde du går, doneres 25 kr. til Polar Bears International!

 

Priser:

  • Voksen: 248 kr.
  • Senior: 228 kr.
  • Barn: 158 kr.
  • Årskortholder: 39 kr.

 

 

Har du ikke fået købt årskort endnu? Klik herunder så du ikke går glip af et vildt og begivenhedsrigt 2025 i Skandinavisk Dyrepark!

Isbjørnemarch 2024

Entré er inkluderet i startgebyret. 

Har du allerede årskort eller billet? Så skal du blot købe billetten til 39,- da denne ikke indeholder entrébilletten.